Spiseforstyrrelse / vægttab
En spiseforstyrrelse kan komme af mange forskellige ting – at man har det dårligt med sig selv eller andre, at der er problemer i ens familie, at gamle sår gnaver indvendigt… der er mange muligheder. De fleste med spiseforstyrrelse kan ikke umiddelbart selv gennemskue hvorfor de er endt i en spiseforstyrrelse. Men de fleste har det svært med deres egen krop, føler sig utilfreds med sin vægt og sit udseende, og kan slet ikke udholde tanken om at ændre spisevaner eller slippe fokus og kontrol omkring mad og spisning.
Oplever du en eller anden form for spiseforstyrrelse eller overdrevet fokus omkring din krop og din vægt og hvad du putter i munden? Ofte kan det være svært selv at se om du har brug for hjælp.
Ring til mig på 60686088 og få hjælp til at afklare hvordan din situation egentligt er.
Forskellig spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse kan have forskellige udtryk. Det kan være anoreksi, som er spisevægring og fokus på at spise så lidt som muligt, måske næsten ingenting. Det kan være bulimi, hvor der spises (måske for lidt, måske overspisning) men der provokeres opkastning efter at have spist. Generel overspisning vil jeg også betegne som en spiseforstyrrelse, som også kan betragtes som et decideret madmisbrug, hvor maden bruges til at dulme noget andet.
Hvis en spiseforstyrrelse giver sig udtryk som anoreksi, kan den i yderste konsekvens være livsfarlig, da der jo er en grænse for, hvor lidt næring en krop kan leve af og hvor meget vægttab en krop kan klare. Bulimi er ikke helt så farligt ernæringsmæssigt, men dog også meget fysisk skadende i fx spiserør mm, som ødelægges af mavesyren ved kronisk opkastning. Overspisning kan give anledning til usund overvægt, som i sidste ende også kan være fysisk meget skadeligt. Hvis der er tale om alarmerende fysiske konsekvenser af spiseforstyrrelsen er det naturligvis nødvendigt at opsøge lægehjælp.
Ofte kan den fysiske og praktiske side omkring en spiseforstyrrelse, vægt og mad komme til at tage så meget opmærksomhed, at der ikke bliver taget nok hånd om, hvilke psykiske problemer der ligger bag spiseforstyrrelsen. Det er vigtigt og afgørende, at der også bliver gjort en indsats for at finde frem til det egentlige problem.
Spiseforstyrrelse – et symptom
Spiseforstyrrelser er ofte en måde at udtrykke en anden smerte, som er uhåndterlig og uhåndgribelig. Mange følelsesmæssige og psykiske problemer er ikke nemme at kontrollere, men det er muligt at kontrollere sin egen krop og vægt og spisning, og bruge det til at skabe større indvendig balance i følelser og selvbillede.
Synes du at kunne spejle dig i noget af det jeg har skrevet på denne side? Ring til mig på 60686088 og få en snak om netop din situation. Eller tryk kontaktknappen herunder og skriv mig en mail eller bestil en tid – jeg finder en hurtig tid til dig, så du ikke skal vente.
Jeg har mere end 10 års erfaring i at arbejde med spiseforstyrrelser. Jeg hjælper også gerne dig! Min praksis er i Randers, hvor det er nemt at komme til fra hele Østjylland.
[DKB url=”https://heidijacobsen.dk/kontakt/” text=”Få hjælp nu” title=”” width=”160″ opennewwindow=”no” textcolor=”#ffffff”]
Spiseforstyrrelse i familien
Det kan være en hjælp for den spiseforstyrrede at komme i terapi. Men det kan også være meget hensigtsmæssigt at tænke hele familien ind i terapi, da en spiseforstyrrelse ofte kan fylde helt utroligt meget i en families liv og hverdag.
Jeg kan sandsynligvis hjælpe jer med i fællesskab at kunne arbejde med spiseforstyrrelsen, og forandre nogle ting i familiens samspil og samvær. Der kan findes nye og mere hensigtsmæssige måder at tackle situationen omkring spiseforstyrrelsen.
Af: Heidi Jacobsen