Sorg

Oftest forbindes sorg med dødsfald – men sorg kan også opstå som en følge af andet i livet. Når vi mister noget/nogen der har stor betydning for os, reagerer vi med sorg!

Med sorg følger tårer – det er godt at græde, når der sørges – det forløser noget. Sammen med sorgen er det almindeligt at opleve flere stærke følelser – angst, fortvivlelse, forladthed, ensomhed, raseri, vrede, skyldfølelse. Det kan være meget overvældende at rumme de stærke følelser, og ofte er der meget ambivalente og modstridende følelser. Når følelserne bliver uhåndterlige, er en normal reaktion at forsøge at undgå dem – som regel ikke bevidst, men ubevidst lukkes der af og undgås at mærke de svære følelser, eller måske bare nogle af dem, for at det må være nemmere håndterligt.

Sorg ramt? Få hjælp!

Har du mistet nogen eller noget, som betød meget for dig? Finder du det svært at finde vej gennem sorgen alene? Føler du at verden omkring kører videre, men du befinder dig på et sidespor som ingen helt kan sætte sig ind i…?

Ring til mig på 60686088 og få hjælp til at orientere dig og få afklaring omkring dine reaktioner og hvorvidt du har brug for hjælp. Eller tryk dig ind på kontaktknappen over mit billede og skriv mig en mail, så vil jeg vende tilbage snarest.

Jeg er gået med mange mennesker igennem en sorgproces. Jeg går også gerne med dig. Måske kan du ikke helt selv forstå dine egne reaktioner, måske prøver du at skubbe dig selv videre, og kommer til at undertrykke din sorg.

Når følelser undertrykkes, vil de på et eller andet tidspunkt alligevel komme til udtryk på en eller anden måde… I terapi kan der findes hjælp til at tackle sorgens mange svære facetter.

Sorg – en proces

Sorg i forbindelse med at miste nærtstående, er i sagens natur en svær og smertefuld reaktion, der tager sin tid. Det er almindeligt, at sorgen forløber som en proces, der strækker sig over ca. et år, hvis den gennemleves sundt og godt.

Sorg er også en naturlig reaktion hvis vi mister noget andet af stor betydning for os – det kan være helbred, job, muligheder, partner el.a. Store personlige tab giver anledning til stærke følelsesmæssige reaktioner, som mange mennesker kan have svært ved selv at rumme og acceptere. Derfor bliver der ofte ikke taget sig godt nok af sorgen.

Der kan være mange forskellige omstændigheder, der gør, at en sorgproces ikke forløber sundt og godt. Så kan sorgen hænge ved “under overfladen” og fylde alt for meget i årevis – eller en ny situation kan tricke den gamle sorg igen flere år efter et tab.

Det kan være en god hjælp at lave regelmæssige aftaler med en terapeut, for at få støtte til at gennemleve en sund sorgproces. Og selvom dødsfaldet eller hændelsen fandt sted for længe siden, er det bedre at bearbejde sent end aldrig..!

Jeg har min praksis i Randers, så hvis du bor i Østjylland eller indenfor en afstand du selv finder overskuelig, så er du meget velkommen! Det er ofte meget sårbart at dele sin dybeste sorg med et andet menneske. Jeg vil til enhver tid tage dig 100% alvorligt og hjælper dig varsomt gennem din sorgproces, uanset om den er “frisk eller gammel og fortrængt”. En sund sorgproces giver dig muligheder for et mere frit og glad liv fremadrettet.

Hjælp dig selv – ring 60686088 eller tryk kontaktknappen over mit billede og skriv mig en mail.

Af: Heidi Jacobsen