Depression
Hver femte dansker rammes af en depression i løbet af deres liv. Ganske mange har forsøgt sig med eller er på lykkepiller. Medicin kan være en hjælp ved depression, da hjernen kommer til at mangle signalstoffer, som så kan tilføres kemisk ved medicin. Nogle mennesker bryder sig ikke om at tage medicin eller har store bivirkninger ved det. Og hvad kan man så gøre for at få sindsstemningen stabiliseret…
Jeg mener at en depression altid er budbringer om, at noget er helt galt! Det er nødvendigt at finde ind til det egentlige problem, og ikke kun lave symptombehandling. Igennem terapi er det muligt at få løsnet op for noget af det, der giver anledning til depressionen. Længere nede på denne side finder du en liste over symptomer der kan hænge sammen med depression. Du kan spejle dig selv i listen, men mennesker er forskellige, og du kan være depressiv med anderledes symptomer end en anden.
Føler du dig depressiv? Uanset om du har fået stillet diagnosen depression eller ej, kan du få hjælp gennem terapi. Jeg har 7 års erfaring i terapeutisk behandling af depression og depressive tilstande. Ring for en uforpligtigende snak på 60686088 eller tryk kontaktknappen over mit billede og skriv mig en mail, så vender jeg tilbage snarest.
Depression – forskellige symptomer:
- træt, trist og modløs
- let til tårer – græder uden at vide hvorfor
- manglende lystfølelse
- manglende koncentrationsevne
- håbløshed – alt ser sort ud
- urolig og rastløs
- nedsat selvværdsfølelse
- tilbagetrækning – svært ved at fungere socialt
- appetitforstyrrelser – overspisning eller ingen appetit
- søvnforstyrrelser – svært ved at sove, og svært ved at stå op om morgenen
- tænker pessimistisk, forventer det værste
- manglende mentalt overskud
- ængstelse og bekymring
- fysiske symptomer, smerter
Depression – søg behandling nu
Alt for mange skubber og udskyder det. Når man er deprimeret er der ikke meget drev, og man får ofte ikke taget sig godt nok af sig selv, men sidder fast i “det sorte hul”.
Hvis du genkender dig selv “i det sorte hul”, så kontakt mig nu på 60686088 eller send mig en mail, så du kan få den hjælp, du har brug for!
I min praksis i Randers har jeg hjulpet mange gennem depression. Bor du i Østjylland eller indenfor en radius du selv finder okay, er du meget velkommen! Jeg vil hjælpe dig med at forstå din depression og komme ud af dit sorte hul – så du igen kan få mere ud af dit liv.
Af: Heidi Jacobsen