Børn og teenagere

Børn / Teenagere kan i perioder være ude af balance, eller virke som om de ikke rigtigt trives. Det kan komme til udtryk ved gråd, agression, koncentrationsbesvær eller andet. Måske er der en indlysende grund til reaktionerne – fx hvis børnene har været udsat for noget voldsomt eller grænseoverskridende, hvis der er sygdom eller død tæt på, eller hvis mor og far er uvenner eller står i en skilsmisse. Der kan være mange gode grunde til at børn og teenagere får det psykisk dårligt i en periode. Men ofte kan det også virke helt uforståeligt, hvad der egentlig foregår inde i deres univers.

Uanset om der er en forståelig grund eller ej, kan det være en god idé at give børn / teenagere mulighed for at få snakket om det, de går og tumler med. At komme i terapi. Og selvom mor og far er de bedste i verden, kan det være en lettelse at snakke med en helt udenforstående voksen, som ikke selv er følelsesmæsigt involveret i tingene.

Terapeutisk hjælp til børnene vil i mange tilfælde være naturligt kombineret med rådgivning til forældrene.

Ring gerne for nærmere oplysninger om, hvad jeg kan gøre for at hjælpe netop dit barn.

Af: Heidi Jacobsen